Selvværd og selvtillid er to sider af vores selvopfattelse. Mens selvtilliden er udtryk for et øjebliksbillede, er selvværdet i højere grad fundamentet for det gode liv. Hvordan vi handler og taler har en helt igennem afgørende betydning for vores tilværelse, fordi det afgør vægten mellem selvværd og selvtillid.
Selvværdet er vigtigst
Dén fordeling betyder alt! Og det vigtigste er selvværdet! Uden selvværdet kommer du ingen vegne med nok så stor en selvtillid.
Selvtilliden er nemlig hæftet op på et øjebliksbillede af din success: lykkes du lige nu? har du lige nu success med de ting, du laver? - og blot en enkelt fiasko... så vælter en del af din selvtillid og du må starte forfra...
Selvværdet derimod er der langt mere substans i, for det handler ikke om, hvad du lykkes med - det handler dybest set om, hvem du er og hvad du kan bidrage med, når du blot du trives...
Lad mig prøve at illustrere det med en drage. Sådan en gammeldags drage med et kors i midten og gavepapir trukket hen over og med en hale af sløjfer for enden.
I dragen er selvværdet korset i midten, som selvtilliden trækkes ud over. Hvis korset er gået i stykker eller er lavet af et bøjeligt materiale, kommer du altid op at flyve, for uanset en fantastisk selvtillid, så klapper dragen sammen og du får ingen luft under vingerne.
Men hvad så uden selvtillid?
Har du ingen selvtillid at trække over selvværdet, kommer du heller ikke op at flyve - det er selvfølgelig en fornuftig indvending. Men tænk på, at en drage med kors og uden vinger trods alt ikke ligger som en slatten klud på marken efter en fejlslagen flyvetur, hvor alle kan pege fingre og le: "prøv lige at se den fiasko, tænk, at du troede den ville flyve?!"
En drage uden vinger sætter vi ikke op at flyve, men hvordan er det nu også lige, vi starter, når vi skal bygge en drage?
Vi starter selvfølgelig med at sætte de to pinde sammen til et skelet, der skal bære vingerne!
Vi starter altså med selvværdet og her er det vigtigt at forstå, hvad der bygger selvværd og hvad der bygger selvtillid:
Sætter du mål eller intentioner?
Vi er så vante til at høre om målsætninger. Du skal sætte mål for din tilværelse, lyder det fra eksperterne, for når du gør det, har du noget at gå efter og så holder du dig i mental form - du er i konstant bevægelse.
Det kan være udmærket at sætte sig nogle mål, men målsætning har en slagside: du kan aldrig være sikker på at nå dine mål...
Og et mål, der ikke er nået, er dybest set en fiasko i vores optik. Og så har vi balladen: jeg er ikke lykkedes med mit forehavende, jeg fik ikke succes, jeg er en fiasko, jeg duer ikke til noget og lige pludselig er selvtilliden helt i bund.
Årsagen er ganske enkelt den, at målsætning netop hæfter sig op på selvtilliden. Målsætning handler om succes og fiasko og er dermed et øjebliksbillede.
Men med en lille omformulering kan vi flytte fokus over på selvværdet: jeg har ikke et mål om at blive dygtig til mit fag - jeg har i stedet en intention om at forbedre mine kompetencer. Jeg kan stadig måle, om jeg flytter mig og bliver bedre, men jeg straffer ikke mig selv med fiasko, fordi jeg ikke nåede målet.
Dette indlæg er mangelfuldt!
Jeg er slet ikke færdig med forholdet mellem selvtillid og selvværd og jeg anerkender, at indlægget her overhovedet ikke er fyldestgørende. Det er ikke særlig velformuleret og der er huller, som mangler at blive udfyldt. Min intention er at gøre indlægget færdigt, men jeg har valgt at sætte det på bloggen allerede nu, i stedet for at vente, til det er helt perfekt - for det bliver det nok aldrig og det er vel bedre at sætte det i gang? Måske har du input, der kan hjælpe os videre i arbejdet med selvværdet?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar