Du må nyde, før du kan yde, så du kan nyde...?

Man skal yde, før man kan nyde, lyder et gammelt princip. Det er et godt og sundt princip. Hvis ikke vi forventer noget af hinanden, bliver alting koldt og ligegyldigt, for vi trives med at der er brug for os. Vi kan ikke bære, hvis det er ligegyldigt om vi yder noget.

For at vi kan yde og dermed have mening i tilværelsen, må vi have noget at yde med. Det kræver, at vi modtager noget.

Og så er cirklen sluttet: man skal yde, før man kan nyde - og man må nyde for at kunne yde.

I vores samfund har vi de senere år ladet nyde-delen glide i baggrunden. Vi har haft stor fokus på yde i en tid, hvor væksten var næsten helt overgearet.

Nu, hvor krisen har ramt os, skal det nok vise sig, at der kommer mere fokus på nyde... jo, for nu kommer det jo tættere på... min nabo eller bedste ven blev fyret i går. Det kunne blive mig i morgen... Så får vi nemlig øjnene op!

Den dynamik giver et underligt resultat: når der er mindst behov for fokus på yde, fokuserer vi på yde og når der er mindst brug for at fokusere på nyde, så er det nyde, der er i højsædet...

Hmmm.... måske er vi slet ikke så kloge, som vi tror...?

Published with Blogger-droid v1.7.4