Jeg kan sige en hel masse om alle de retninger - og det er ikke alt sammen lige positivt - men i stedet vil jeg pege på noget, som desværre ikke rigtig er i fokus. Nemlig det, at vi er sociale væsener, der drives af at være i fællesskaber. Derfor er der én ting, der mere end noget andet driver os mod en bestemt adfærd:
Alle forsøger at leve op til andres forventninger - uanset om de er positive eller negative!Vi vil så gerne være en del af fællesskabet og en væsentlig del af det er, at vi bliver en del af gruppen og finder vores rolle i fællesskabet. Den eneste måde, vi kan finde den rolle er at tage de dele af vores personlighed, som passer til gruppens forventninger og forstærke vores brug af dem.
Problemet er, at det jo gælder for negative såvel som positive forvetninger:
Hvis andre forventer af mig, at jeg er irriterende, larmende, fylder for meget og er ubehøvlet, så vil jeg forsøge at leve op til de forventninger og sætter alt ind på at være irriterende, larmende, fylde for meget og være ubehøvlet!
Hvis andre derimod forventer af mig, at jeg er selskabelig, festlig, sætter ting i gang og udfordrer normerne, så vil jeg sætte alt ind på at opfylde det.
Forskellen er et spørgsmål om mådehold...
Lagde du egentlig mærke til, hvad jeg skrev? Lagde du mærke til de egenskaber, jeg noterede for forventningerne? Her er de igen:
| Positivt | Negativt |
| Selskabelig | Irriterende |
| Festlig | Larmende |
| Igangsætter | Fylder for meget |
| Udfordrer normerne | Ubehøvlet |
Det interessante er jo, at alle egenskaberne i den positive kolonne faktisk er de samme som i den negative. Forskellen består i den måde, man bruger egenskaberne på. Meget af det, vi opfatter som negativt er blot positive egenskaber, der er gået for vidt.
Så når vi siger: "med mådehold er alting godt," så skal det faktisk her forstås ganske bogstaveligt...
Den mest selskabelige person til en fest er rar og hyggelig at være sammen med i begyndelsen, men hvis der kommer lidt for meget alkohol indenbords, begynder de så småt at blive irriterende og klistrende...
Den festlige kan overdrive festlighederne til det bliver en uudholdelig larm
Igangsætteren, der ikke kan holde igen, men som vil sætte noget igang hele tiden, kommer til at fylde så meget, at ingen andre kan få plads.
Og så længe man udfordrer normerne inden for rimelighedens grænser, er det jo fantastisk, men hvis det overdrives, begynder sådan en person jo at være ubehøvlet og ikke særlig rar at være sammen med.
Hvad kan vi bruge det til? Hands-on experience:
For nogle år siden var jeg overordnet leder for et værested, hvor brugerne var en blanding af pensionister, alkoholikere og narkomaner. En af vores frivillige var kendt for at være en rigtig skrappedulle. Hun var konstant på nakken af de andre frivillige: skældte dem ud, når noget ikke var, som hun syntes, det skulle være, vrissede af brugere over den mindste detalje og blandede sig i stort set alt, hvad der foregik på stedet. Det skabte en utrolig dårlig stemning, især blandt de frivillige og vi kunne mærke, at det blev stadigt sværere at finde nye frivillige, fordi rygtet jo spredtes ude i byen og ingen havde lyst til at skulle ind til hende striglen...
Jeg indkaldte hende til en medarbejdersamtale, som jeg havde gjort tidligere med andre af de frivillige og da hun kom ind på mit kontor var hendes ryg spændt som en flitsbue! Alt i hendes kropssprog sagde: "Nu skal jeg garanteret have skideballe og jeg finder mig ikke i noget som helst!"
Så sagde jeg til hende: "Jeg har lagt mærke til, hvor engageret, du er og det er fantastisk at se, hvor meget, du går op i at alting skal være helt perfekt. Du har fokus på, at brugerne skal have det godt og at maden er helt i orden, lige fra bearbejdning af råvarerne og til det serveres. Du brænder for, at alle skal være gode ved hinanden og at man taler pænt til hinanden og du udstråler en energi, som jeg sjældent har set hos nogen. Er det noget, du kan nikke genkendende til?"
Hun var fuldstændig lamslået! Efterhånden, som jeg fortalte om mine observationer, slappede hun mere og mere af, satte sig i stolen og lyttede og da jeg var færdig, var hun helt stille... Hun, der ellers havde ry for, at man altid vidste, hvor hun var - for det kunne man nemlig høre... Og nu sad hun bare helt stille og sagde absolut ingenting.
Med tårerne trillende ned af kinden gav hun så sit svar på mit spørgsmål: "Tænk, at du har set alt det... Jeg troede, jeg skulle have skideballe og så siger du bare alt det, der ligger herinde" Ved det sidste ord pegede hun på sit hjerte og jeg fortsatte:
Skru ned for det negative, så bliver det positivt
"Jeg fortæller bare, hvad jeg ser og jeg ser et menneske, som har fundet sin hylde. Som har fundet noget at brænde for og arbejde for. Og jeg tænker, at det, du gør her er noget, du skal satse meget mere på. Har du tænkt på, at lige så meget, som du ønsker, at brugerne skal have det godt og føle sig godt tilpas, lige så meget skal de andre frivillige også have det godt og føle sig godt tilpas?"
Samtalen fortsatte et par minutter og hun åbnede fuldstændig op for posen og begyndte selv at komme med en masse forslag til, hvordan hun kunne gøre en positiv forskel for både brugere og frivillige medarbejdere og i tiden efter kunne man virkelig mærke en forskel.
Anerkendelse af intentionen skaber forandring
Samtalen og ikke mindst hendes indsats efterfølgende blev noget af en kovending for værestedet, som i løbet af blot få uger fik frivillige på venteliste - de fleste af dem var folk, hun havde skaffet og som hun egentlig havde tænkt på længe, men som hun ikke havde villet anbefale stedet, fordi hun følte, at de ikke ville kunne passe ind.
Stemningen blev fantastisk og de andre frivillige var målløse over forvandlingen. Nu kunne de pludselig mærke en glæde ved at samarbejde med hende og glædede sig til at komme på arbejde, fordi de følte, de lærte en masse og havde et godt arbejdsfællesskab.
Efter et par måneder var det en stor glæde at slippe hende. Hun havde besluttet sig for at tage en uddannelse - noget, hun havde villet længe, men som hun ikke havde turdet tro på, at hun kunne gennemføre.
Så selv om vi kunne mærke, at vi måtte undvære en energisk og effektiv ildsjæl på stedet, så var det en glæde for os at kunne sende hende videre til glæde for både hende selv og kommende arbejdsgivere.
Alt sammen fordi den negative forventning blev vendt til positiv forventning!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar