Kommunikationseksperter verden over siger gerne, at mere end 80% af al kommunikation handler om kropssprog og stemmeføring - det er noget skrækkeligt vrøvl!
Procentsatser antyder nemlig, at man kan dele kommunikationen op i dele, der er uafhængige af hinanden, og sådan hænger det ikke sammen. Hvis man skal forstå sammenhængen mellem kropssprog, stemmeføring og ord kan man med fordel se det som en matematisk formel i stil med:
Opfattet budskab = Ord * (Kropssprog + stemmeføring)
Eller mere visuelt kan man se kropssproget og stemmeføringen som det fundament, man bygger ordene op på. Hvis fundamentet ikke er i orden eller ikke stemmer overens med ordene, så bliver ordene i bedste fald ligegyldige - i værste fald forstået modsat hensigten.
Forestil dig, at du ser et indslag i TV-avisen med lyden slået fra. Hvad opfatter du af budskabet fra en politiker eller en direktør for et stort selskab, hvis du kun har deres kropssprog at forholde dig til? Har du bare nogenlunde som mig, vil du forsøge at fange budskabet ved at holde øje med den visuelle baggrund eller de skrevne oplysninger i indslaget, hvor du f.eks. kan læse dig til, hvem personen, du ser, er og hvor han eller hun kommer fra. Er det direktøren for Vestas og er der billeder i indslaget af et amerikansk flag, kan du måske gætte dig til, at det handler om ordrer i USA... men du kan ikke vide, om det er nye ordrer, der er modtaget, ordrer, der er blevet annuleret eller for den sags skyld, om der er politiske forviklinger, der skaber problemer for ordrerne. Du ved faktisk ikke engang, om der er tale om 1 ordre eller flere, om det er store eller små ordrer, eller om der blot er tale om ordrer, Vestas håber på at få ved en udvidelse af markedsindsatsen eller en omrokering i organisationen.
Så næste gang, du hører kommunikationseksperter sige, at mindst 80% af al kommunikation handler om alt andet end det, man siger, så er det altså noget vrøvl! Ord betyder meget mere end 20% i kommunikation, for ordene er selve budskabet - alt det andet er den beholder, budskabet leveres i og jo bedre beholder, jo større betydning får ordene. Kropssprog og stemmeføring er en multipliceringsfaktor, der forstærker ordene, ikke en procentsats, der presser ordene inde.
Vær´sgo, så er det sagt! Nu er det tid til at brokke sig, hvis du er uenig! Men selvfølgelig er du ikke det...?
fredag den 28. oktober 2011
onsdag den 26. oktober 2011
Ferie - en vigtig del af dit arbejdsliv
De fleste af os ser frem til at holde ferie, men det er de færreste, der er rigtig gode til det.
For det første har vi svært ved at afklimatisere os og gå i feriefokus. Det er derfor, vi har ret til tre uger sammenhængende. En uge til at geare ned, en uge til at slappe af og en uge til at gøre klar til igen at komme i gang.
Men dagligdagens travlhed gør ofte, at vi er bagud på hjemmefronten. Så når ferien starter bruger vi den ofte til at nå noget derhjemme. Så holder vi et højt tempo og bruger uge to til at geare ned og kan slet ikke finde ud af at nyde ferien. Det kan vi i uge tre og når vi så kommer tilbage fra ferien er vi totalt blanke på arbejdsopgaverne og skal bruge en frygtelig masse energi på at genstrukturere effektiv arbejdsrytme. År efter år lægger vi stress på stress og efterhånden sniger arbejdspresset sig ind i den første eller sidste ferieuge til vi til sidst må kapitulere.
Det er ikke godt for hverken dig eller din arbejdsgiver...
Sørger du for at holde ferie fra dag 1?
For det første har vi svært ved at afklimatisere os og gå i feriefokus. Det er derfor, vi har ret til tre uger sammenhængende. En uge til at geare ned, en uge til at slappe af og en uge til at gøre klar til igen at komme i gang.
Men dagligdagens travlhed gør ofte, at vi er bagud på hjemmefronten. Så når ferien starter bruger vi den ofte til at nå noget derhjemme. Så holder vi et højt tempo og bruger uge to til at geare ned og kan slet ikke finde ud af at nyde ferien. Det kan vi i uge tre og når vi så kommer tilbage fra ferien er vi totalt blanke på arbejdsopgaverne og skal bruge en frygtelig masse energi på at genstrukturere effektiv arbejdsrytme. År efter år lægger vi stress på stress og efterhånden sniger arbejdspresset sig ind i den første eller sidste ferieuge til vi til sidst må kapitulere.
Det er ikke godt for hverken dig eller din arbejdsgiver...
Sørger du for at holde ferie fra dag 1?
Published with Blogger-droid v1.7.4
onsdag den 19. oktober 2011
Ude af sind, ude af øje...
Uanset, om du er ledig eller i arbejde og uanset, om du søger nyt job eller ej, er det en god idé at holde dit CV vedlige. For lige pludselig kan du stå i en situation, hvor det får ekstra betydning, hvad du før har lavet.
Måske står din virksomhed over for en udfordring, hvor du har noget at bidrage med og så er det ikke sikkert, at du husker dine kompetencet ift. den udfordring.
Hvis du netop har kigget dit CV igennem kommer du måske i tanke om, at du har et bidrag, som gavner din arbejdsgiver og på den måde styrker du både din virksomhed og din egen position på din arbejdsplads.
Den gamle talemåde: "ude af øje, ude af sind" gælder nemlig også den anden vej: "ude af sind, ude af øje."
Det, vi ikke har beskæftiget os med i lang tid og som derfor er "ude af sind" kan være svært at få øje på, når muligheden byder sig for at bruge vores erfaring.
Rent psykologisk handler det om, at vi lærer af det, vi kan huske...
I det seneste stykke tid har jeg arbejdet med mit CV og er igen og igen kommet i tanke om kompetencer, det også skal tilføjes...
I dag blev jeg gjort opmærksom på noget, jeg helt havde glemt. Det var min fantastiske kone, der i en samtale pludselig sagde: "har du forresten husket at føre på dit CV, at du har været på medietræningskursus med Morten Løkkegaard?"
Det havde jeg rent glemt!
Og det er jo en af mine spidskompetencer! Som jeg endda kan dokumentere...
Den kom på linkedin med det samme!
Måske man skulle lade sit liv passere revy...?
Har du fået det hele med?
Måske står din virksomhed over for en udfordring, hvor du har noget at bidrage med og så er det ikke sikkert, at du husker dine kompetencet ift. den udfordring.
Hvis du netop har kigget dit CV igennem kommer du måske i tanke om, at du har et bidrag, som gavner din arbejdsgiver og på den måde styrker du både din virksomhed og din egen position på din arbejdsplads.
Den gamle talemåde: "ude af øje, ude af sind" gælder nemlig også den anden vej: "ude af sind, ude af øje."
Det, vi ikke har beskæftiget os med i lang tid og som derfor er "ude af sind" kan være svært at få øje på, når muligheden byder sig for at bruge vores erfaring.
Rent psykologisk handler det om, at vi lærer af det, vi kan huske...
I det seneste stykke tid har jeg arbejdet med mit CV og er igen og igen kommet i tanke om kompetencer, det også skal tilføjes...
I dag blev jeg gjort opmærksom på noget, jeg helt havde glemt. Det var min fantastiske kone, der i en samtale pludselig sagde: "har du forresten husket at føre på dit CV, at du har været på medietræningskursus med Morten Løkkegaard?"
Det havde jeg rent glemt!
Og det er jo en af mine spidskompetencer! Som jeg endda kan dokumentere...
Den kom på linkedin med det samme!
Måske man skulle lade sit liv passere revy...?
Har du fået det hele med?
Published with Blogger-droid v1.7.4
mandag den 17. oktober 2011
Meler du din egen kage?
Forleden talte jeg med én, som gerne ville sætte et projekt i gang. Det var et projekt, som potentielt kunne gavne både socialt, erhversmæssigt og samfundsmæssigt.
Der skulle ansættes en projektleder og initiativtageren ville gerne selv påtage sig opgaven, men var i tvivl om det etiske i dét:
"Jeg vil jo ikke bare mele min egen kage," lød dét.
Det er altid godt med etiske overvejelser, men her var der nok nærmere dømt jantelov. Vi har en tendens til at holde os tilbage for at fremme vores egne muligheder, især når det gælder velgørende tiltag og videreudvikling af tiltag, andre har startet. Det skulle jo nødig hedde sig, at jeg stikker næsen for langt frem eller får gavn af andres ulykke...
Og så er det, vi lægger bånd på os selv og holder os frygtsomt tilbage uden at yde vores bedste.
Men måske er janteloven egentlig bare et påskud? Et skjold vi holder op foran os, fordi det er lettere at påkalde janteloven end det er at se frygten i øjnene...
Frygten for at fejle, for ikke at slå til, for ikke at holde løftet om succés. Så længe vores indsats er frivillig og ulønnet kan andre jo ikke stille krav om påviselige resultater, men hvis vi går efter lønnet arbejde med en synlig og formuleret tro på, at vi kan gøre det, vi sætter os for, så fanger bordet. Så indebærer det en risiko for fiasko.
Måske er det på tide at se frygten i øjnene og mele din egen kage? Der er jo ingen, der siger, at du behøver slå brødet større op, end du kan bage det...
Start med en lidt mindre portion og gå efter det, du er 75% sikker på at kunne indfri. Så har du stadig et mål at gå efter, uden du behøver knække nakken på det...
Og ærlig talt: hvis du ikke meler din egen kage, hvem skal så gøre det?
Der skulle ansættes en projektleder og initiativtageren ville gerne selv påtage sig opgaven, men var i tvivl om det etiske i dét:
"Jeg vil jo ikke bare mele min egen kage," lød dét.
Det er altid godt med etiske overvejelser, men her var der nok nærmere dømt jantelov. Vi har en tendens til at holde os tilbage for at fremme vores egne muligheder, især når det gælder velgørende tiltag og videreudvikling af tiltag, andre har startet. Det skulle jo nødig hedde sig, at jeg stikker næsen for langt frem eller får gavn af andres ulykke...
Og så er det, vi lægger bånd på os selv og holder os frygtsomt tilbage uden at yde vores bedste.
Men måske er janteloven egentlig bare et påskud? Et skjold vi holder op foran os, fordi det er lettere at påkalde janteloven end det er at se frygten i øjnene...
Frygten for at fejle, for ikke at slå til, for ikke at holde løftet om succés. Så længe vores indsats er frivillig og ulønnet kan andre jo ikke stille krav om påviselige resultater, men hvis vi går efter lønnet arbejde med en synlig og formuleret tro på, at vi kan gøre det, vi sætter os for, så fanger bordet. Så indebærer det en risiko for fiasko.
Måske er det på tide at se frygten i øjnene og mele din egen kage? Der er jo ingen, der siger, at du behøver slå brødet større op, end du kan bage det...
Start med en lidt mindre portion og gå efter det, du er 75% sikker på at kunne indfri. Så har du stadig et mål at gå efter, uden du behøver knække nakken på det...
Og ærlig talt: hvis du ikke meler din egen kage, hvem skal så gøre det?
Published with Blogger-droid v1.7.4
søndag den 16. oktober 2011
Det er forventning, der driver værket
Der findes rigtig mange bud på, hvad der driver os og sætter os i bevægelse. Nogle pædagogiske retninger taler om belønning og straf, andre om anerkendelse og atter andre taler om motivation.
Jeg kan sige en hel masse om alle de retninger - og det er ikke alt sammen lige positivt - men i stedet vil jeg pege på noget, som desværre ikke rigtig er i fokus. Nemlig det, at vi er sociale væsener, der drives af at være i fællesskaber. Derfor er der én ting, der mere end noget andet driver os mod en bestemt adfærd:
Problemet er, at det jo gælder for negative såvel som positive forvetninger:
Hvis andre forventer af mig, at jeg er irriterende, larmende, fylder for meget og er ubehøvlet, så vil jeg forsøge at leve op til de forventninger og sætter alt ind på at være irriterende, larmende, fylde for meget og være ubehøvlet!
Hvis andre derimod forventer af mig, at jeg er selskabelig, festlig, sætter ting i gang og udfordrer normerne, så vil jeg sætte alt ind på at opfylde det.
Forskellen er et spørgsmål om mådehold...
Lagde du egentlig mærke til, hvad jeg skrev? Lagde du mærke til de egenskaber, jeg noterede for forventningerne? Her er de igen:
Det interessante er jo, at alle egenskaberne i den positive kolonne faktisk er de samme som i den negative. Forskellen består i den måde, man bruger egenskaberne på. Meget af det, vi opfatter som negativt er blot positive egenskaber, der er gået for vidt.
Så når vi siger: "med mådehold er alting godt," så skal det faktisk her forstås ganske bogstaveligt...
Den mest selskabelige person til en fest er rar og hyggelig at være sammen med i begyndelsen, men hvis der kommer lidt for meget alkohol indenbords, begynder de så småt at blive irriterende og klistrende...
Den festlige kan overdrive festlighederne til det bliver en uudholdelig larm
Igangsætteren, der ikke kan holde igen, men som vil sætte noget igang hele tiden, kommer til at fylde så meget, at ingen andre kan få plads.
Og så længe man udfordrer normerne inden for rimelighedens grænser, er det jo fantastisk, men hvis det overdrives, begynder sådan en person jo at være ubehøvlet og ikke særlig rar at være sammen med.
Hvad kan vi bruge det til? Hands-on experience:
For nogle år siden var jeg overordnet leder for et værested, hvor brugerne var en blanding af pensionister, alkoholikere og narkomaner. En af vores frivillige var kendt for at være en rigtig skrappedulle. Hun var konstant på nakken af de andre frivillige: skældte dem ud, når noget ikke var, som hun syntes, det skulle være, vrissede af brugere over den mindste detalje og blandede sig i stort set alt, hvad der foregik på stedet. Det skabte en utrolig dårlig stemning, især blandt de frivillige og vi kunne mærke, at det blev stadigt sværere at finde nye frivillige, fordi rygtet jo spredtes ude i byen og ingen havde lyst til at skulle ind til hende striglen...
Jeg indkaldte hende til en medarbejdersamtale, som jeg havde gjort tidligere med andre af de frivillige og da hun kom ind på mit kontor var hendes ryg spændt som en flitsbue! Alt i hendes kropssprog sagde: "Nu skal jeg garanteret have skideballe og jeg finder mig ikke i noget som helst!"
Så sagde jeg til hende: "Jeg har lagt mærke til, hvor engageret, du er og det er fantastisk at se, hvor meget, du går op i at alting skal være helt perfekt. Du har fokus på, at brugerne skal have det godt og at maden er helt i orden, lige fra bearbejdning af råvarerne og til det serveres. Du brænder for, at alle skal være gode ved hinanden og at man taler pænt til hinanden og du udstråler en energi, som jeg sjældent har set hos nogen. Er det noget, du kan nikke genkendende til?"
Hun var fuldstændig lamslået! Efterhånden, som jeg fortalte om mine observationer, slappede hun mere og mere af, satte sig i stolen og lyttede og da jeg var færdig, var hun helt stille... Hun, der ellers havde ry for, at man altid vidste, hvor hun var - for det kunne man nemlig høre... Og nu sad hun bare helt stille og sagde absolut ingenting.
Med tårerne trillende ned af kinden gav hun så sit svar på mit spørgsmål: "Tænk, at du har set alt det... Jeg troede, jeg skulle have skideballe og så siger du bare alt det, der ligger herinde" Ved det sidste ord pegede hun på sit hjerte og jeg fortsatte:
Skru ned for det negative, så bliver det positivt
"Jeg fortæller bare, hvad jeg ser og jeg ser et menneske, som har fundet sin hylde. Som har fundet noget at brænde for og arbejde for. Og jeg tænker, at det, du gør her er noget, du skal satse meget mere på. Har du tænkt på, at lige så meget, som du ønsker, at brugerne skal have det godt og føle sig godt tilpas, lige så meget skal de andre frivillige også have det godt og føle sig godt tilpas?"
Samtalen fortsatte et par minutter og hun åbnede fuldstændig op for posen og begyndte selv at komme med en masse forslag til, hvordan hun kunne gøre en positiv forskel for både brugere og frivillige medarbejdere og i tiden efter kunne man virkelig mærke en forskel.
Anerkendelse af intentionen skaber forandring
Samtalen og ikke mindst hendes indsats efterfølgende blev noget af en kovending for værestedet, som i løbet af blot få uger fik frivillige på venteliste - de fleste af dem var folk, hun havde skaffet og som hun egentlig havde tænkt på længe, men som hun ikke havde villet anbefale stedet, fordi hun følte, at de ikke ville kunne passe ind.
Stemningen blev fantastisk og de andre frivillige var målløse over forvandlingen. Nu kunne de pludselig mærke en glæde ved at samarbejde med hende og glædede sig til at komme på arbejde, fordi de følte, de lærte en masse og havde et godt arbejdsfællesskab.
Efter et par måneder var det en stor glæde at slippe hende. Hun havde besluttet sig for at tage en uddannelse - noget, hun havde villet længe, men som hun ikke havde turdet tro på, at hun kunne gennemføre.
Så selv om vi kunne mærke, at vi måtte undvære en energisk og effektiv ildsjæl på stedet, så var det en glæde for os at kunne sende hende videre til glæde for både hende selv og kommende arbejdsgivere.
Alt sammen fordi den negative forventning blev vendt til positiv forventning!
Jeg kan sige en hel masse om alle de retninger - og det er ikke alt sammen lige positivt - men i stedet vil jeg pege på noget, som desværre ikke rigtig er i fokus. Nemlig det, at vi er sociale væsener, der drives af at være i fællesskaber. Derfor er der én ting, der mere end noget andet driver os mod en bestemt adfærd:
Alle forsøger at leve op til andres forventninger - uanset om de er positive eller negative!Vi vil så gerne være en del af fællesskabet og en væsentlig del af det er, at vi bliver en del af gruppen og finder vores rolle i fællesskabet. Den eneste måde, vi kan finde den rolle er at tage de dele af vores personlighed, som passer til gruppens forventninger og forstærke vores brug af dem.
Problemet er, at det jo gælder for negative såvel som positive forvetninger:
Hvis andre forventer af mig, at jeg er irriterende, larmende, fylder for meget og er ubehøvlet, så vil jeg forsøge at leve op til de forventninger og sætter alt ind på at være irriterende, larmende, fylde for meget og være ubehøvlet!
Hvis andre derimod forventer af mig, at jeg er selskabelig, festlig, sætter ting i gang og udfordrer normerne, så vil jeg sætte alt ind på at opfylde det.
Forskellen er et spørgsmål om mådehold...
Lagde du egentlig mærke til, hvad jeg skrev? Lagde du mærke til de egenskaber, jeg noterede for forventningerne? Her er de igen:
| Positivt | Negativt |
| Selskabelig | Irriterende |
| Festlig | Larmende |
| Igangsætter | Fylder for meget |
| Udfordrer normerne | Ubehøvlet |
Det interessante er jo, at alle egenskaberne i den positive kolonne faktisk er de samme som i den negative. Forskellen består i den måde, man bruger egenskaberne på. Meget af det, vi opfatter som negativt er blot positive egenskaber, der er gået for vidt.
Så når vi siger: "med mådehold er alting godt," så skal det faktisk her forstås ganske bogstaveligt...
Den mest selskabelige person til en fest er rar og hyggelig at være sammen med i begyndelsen, men hvis der kommer lidt for meget alkohol indenbords, begynder de så småt at blive irriterende og klistrende...
Den festlige kan overdrive festlighederne til det bliver en uudholdelig larm
Igangsætteren, der ikke kan holde igen, men som vil sætte noget igang hele tiden, kommer til at fylde så meget, at ingen andre kan få plads.
Og så længe man udfordrer normerne inden for rimelighedens grænser, er det jo fantastisk, men hvis det overdrives, begynder sådan en person jo at være ubehøvlet og ikke særlig rar at være sammen med.
Hvad kan vi bruge det til? Hands-on experience:
For nogle år siden var jeg overordnet leder for et værested, hvor brugerne var en blanding af pensionister, alkoholikere og narkomaner. En af vores frivillige var kendt for at være en rigtig skrappedulle. Hun var konstant på nakken af de andre frivillige: skældte dem ud, når noget ikke var, som hun syntes, det skulle være, vrissede af brugere over den mindste detalje og blandede sig i stort set alt, hvad der foregik på stedet. Det skabte en utrolig dårlig stemning, især blandt de frivillige og vi kunne mærke, at det blev stadigt sværere at finde nye frivillige, fordi rygtet jo spredtes ude i byen og ingen havde lyst til at skulle ind til hende striglen...
Jeg indkaldte hende til en medarbejdersamtale, som jeg havde gjort tidligere med andre af de frivillige og da hun kom ind på mit kontor var hendes ryg spændt som en flitsbue! Alt i hendes kropssprog sagde: "Nu skal jeg garanteret have skideballe og jeg finder mig ikke i noget som helst!"
Så sagde jeg til hende: "Jeg har lagt mærke til, hvor engageret, du er og det er fantastisk at se, hvor meget, du går op i at alting skal være helt perfekt. Du har fokus på, at brugerne skal have det godt og at maden er helt i orden, lige fra bearbejdning af råvarerne og til det serveres. Du brænder for, at alle skal være gode ved hinanden og at man taler pænt til hinanden og du udstråler en energi, som jeg sjældent har set hos nogen. Er det noget, du kan nikke genkendende til?"
Hun var fuldstændig lamslået! Efterhånden, som jeg fortalte om mine observationer, slappede hun mere og mere af, satte sig i stolen og lyttede og da jeg var færdig, var hun helt stille... Hun, der ellers havde ry for, at man altid vidste, hvor hun var - for det kunne man nemlig høre... Og nu sad hun bare helt stille og sagde absolut ingenting.
Med tårerne trillende ned af kinden gav hun så sit svar på mit spørgsmål: "Tænk, at du har set alt det... Jeg troede, jeg skulle have skideballe og så siger du bare alt det, der ligger herinde" Ved det sidste ord pegede hun på sit hjerte og jeg fortsatte:
Skru ned for det negative, så bliver det positivt
"Jeg fortæller bare, hvad jeg ser og jeg ser et menneske, som har fundet sin hylde. Som har fundet noget at brænde for og arbejde for. Og jeg tænker, at det, du gør her er noget, du skal satse meget mere på. Har du tænkt på, at lige så meget, som du ønsker, at brugerne skal have det godt og føle sig godt tilpas, lige så meget skal de andre frivillige også have det godt og føle sig godt tilpas?"
Samtalen fortsatte et par minutter og hun åbnede fuldstændig op for posen og begyndte selv at komme med en masse forslag til, hvordan hun kunne gøre en positiv forskel for både brugere og frivillige medarbejdere og i tiden efter kunne man virkelig mærke en forskel.
Anerkendelse af intentionen skaber forandring
Samtalen og ikke mindst hendes indsats efterfølgende blev noget af en kovending for værestedet, som i løbet af blot få uger fik frivillige på venteliste - de fleste af dem var folk, hun havde skaffet og som hun egentlig havde tænkt på længe, men som hun ikke havde villet anbefale stedet, fordi hun følte, at de ikke ville kunne passe ind.
Stemningen blev fantastisk og de andre frivillige var målløse over forvandlingen. Nu kunne de pludselig mærke en glæde ved at samarbejde med hende og glædede sig til at komme på arbejde, fordi de følte, de lærte en masse og havde et godt arbejdsfællesskab.
Efter et par måneder var det en stor glæde at slippe hende. Hun havde besluttet sig for at tage en uddannelse - noget, hun havde villet længe, men som hun ikke havde turdet tro på, at hun kunne gennemføre.
Så selv om vi kunne mærke, at vi måtte undvære en energisk og effektiv ildsjæl på stedet, så var det en glæde for os at kunne sende hende videre til glæde for både hende selv og kommende arbejdsgivere.
Alt sammen fordi den negative forventning blev vendt til positiv forventning!
onsdag den 12. oktober 2011
Sæt gode ord på din dag...
Ord har en iboende kraft. Med ord kan du skabe liv og med ord kan du slå ihjel.
Nogle teologer siger det sådan, at "ordet skaber, hvad det nævner."
Jeg tror, der er noget rigtigt i det. Måske ikke sådan rent bogstaveligt, men i hvert fald på den måde, at dine og andres ord er med til at forme vores tanker og følelser og dermed også vores opfattelse af verden omkring os.
For nogle år siden læste jeg en artikel om et eksperiment, hvor man havde sat folk til at skelne farver på små kort fra hinanden. Derefter brugte man tid på at terpe navne på de forskellige nuancer af farver, så folk dermed havde flere ord at hæfte farverne op på. Så testede man igen og opdagede at testpersonernes evne til at skelne mellem farvenuancer hang direkte sammen med, hvor mange nuancer de kunne navnet på.
Nu skal man jo altid være varsom med at trække undersøgelsesresultater fra ét videnskabeligt felt til et andet, men det er min erfaring, at mit ordvalg på en problemstilling er afgørende.
F.eks. taler man af og til om "børn med særlige behov." Det udtryk har ændret vores måde at håndtere den type børn. Hvor de før betragtedes som underlige og ubehjælpelige, ses de nu som børn, der har brug for noget andet end flertallet. Nu kan de hjælpes.
Gad vide, hvad der ville ske, hvis vi i stedet sagde "børn med særlige kompetencer?"
Mon ikke det ville flytte fokus fra, at de er nogle stakler, vi skal pakke ind i vat, til i stedet at have noget særligt at byde på, som skal fremelskes med pædagogiske virkemidler?
På samme måde kan jeg fremelske mine kompetencer. I stedet for at sige: "jeg er ikke god til..." kan jeg definere en proaktiv indsats med at sige: "jeg kan blive bedre til..."
Og på samme måde kan jeg løfte en dag ved at sige: "Det bliver en god dag og jeg glæder mig til at møde mine udfordringer."
Sæt gode ord på din dag... det gør en verden til forskel!
Nogle teologer siger det sådan, at "ordet skaber, hvad det nævner."
Jeg tror, der er noget rigtigt i det. Måske ikke sådan rent bogstaveligt, men i hvert fald på den måde, at dine og andres ord er med til at forme vores tanker og følelser og dermed også vores opfattelse af verden omkring os.
For nogle år siden læste jeg en artikel om et eksperiment, hvor man havde sat folk til at skelne farver på små kort fra hinanden. Derefter brugte man tid på at terpe navne på de forskellige nuancer af farver, så folk dermed havde flere ord at hæfte farverne op på. Så testede man igen og opdagede at testpersonernes evne til at skelne mellem farvenuancer hang direkte sammen med, hvor mange nuancer de kunne navnet på.
Nu skal man jo altid være varsom med at trække undersøgelsesresultater fra ét videnskabeligt felt til et andet, men det er min erfaring, at mit ordvalg på en problemstilling er afgørende.
F.eks. taler man af og til om "børn med særlige behov." Det udtryk har ændret vores måde at håndtere den type børn. Hvor de før betragtedes som underlige og ubehjælpelige, ses de nu som børn, der har brug for noget andet end flertallet. Nu kan de hjælpes.
Gad vide, hvad der ville ske, hvis vi i stedet sagde "børn med særlige kompetencer?"
Mon ikke det ville flytte fokus fra, at de er nogle stakler, vi skal pakke ind i vat, til i stedet at have noget særligt at byde på, som skal fremelskes med pædagogiske virkemidler?
På samme måde kan jeg fremelske mine kompetencer. I stedet for at sige: "jeg er ikke god til..." kan jeg definere en proaktiv indsats med at sige: "jeg kan blive bedre til..."
Og på samme måde kan jeg løfte en dag ved at sige: "Det bliver en god dag og jeg glæder mig til at møde mine udfordringer."
Sæt gode ord på din dag... det gør en verden til forskel!
Published with Blogger-droid v1.7.4
tirsdag den 11. oktober 2011
Fake it till you make it...
Bloggen i dag er provokerende. Bare så du ved det!
Ikke fordi provokation er den hellige gral inden for kommunikation, for det er ikke tilfældet. Faktisk kan provokation være decideret skadelig, når den ikke er gennemtænkt.
Nogle gange er provokation dog en god måde at få os rystet i vores grundvold, fordi det løsner op for den iboende trang til tryghed: forandring fryder nemlig sjældent inden den er gennemført.
Når jeg denne gang bruger provokation, er det altså fordi emnet kalder på det og inden du nu får, skal vi sige "alternative tanker," om overskriften, vil jeg løfte sløret: det handler om at gøre sig fri af din manglende selvværds snærende bånd og gå efter det, du er god til.
Fake it Till you make it er noget, en af mine gode venner siger, når nogen skal påtage sig en opgave, de ikke er vante til.
Hvis du skal sætte et projekt i søen og ikke før har fungeret som tovholder: Fake it Till you make it...
Hvis du er ved at skifte branche: Fake it Till you make it...
Hvis du skal til samtale på et job, som du er en anelse underkvalificeret til: Fake it Till you make it...
Man kan indvende, at det er uærligt og i så fald har vi et alvorligt med integriteten, vores vigtigste livsværktøj, men det er vel ikke uærligt at gå efter det, du kan og det, du ved, du hurtigt kan lære?
Det hedder jo ikke bare "Fake it" - det hedder også "till you make it..." Der er en klar intention om, at det skal være ægte og værdifuldt...
Jeg satser på min gode vens råd og går efter det helt særlige, jeg kan...
Ikke fordi provokation er den hellige gral inden for kommunikation, for det er ikke tilfældet. Faktisk kan provokation være decideret skadelig, når den ikke er gennemtænkt.
Nogle gange er provokation dog en god måde at få os rystet i vores grundvold, fordi det løsner op for den iboende trang til tryghed: forandring fryder nemlig sjældent inden den er gennemført.
Når jeg denne gang bruger provokation, er det altså fordi emnet kalder på det og inden du nu får, skal vi sige "alternative tanker," om overskriften, vil jeg løfte sløret: det handler om at gøre sig fri af din manglende selvværds snærende bånd og gå efter det, du er god til.
Fake it Till you make it er noget, en af mine gode venner siger, når nogen skal påtage sig en opgave, de ikke er vante til.
Hvis du skal sætte et projekt i søen og ikke før har fungeret som tovholder: Fake it Till you make it...
Hvis du er ved at skifte branche: Fake it Till you make it...
Hvis du skal til samtale på et job, som du er en anelse underkvalificeret til: Fake it Till you make it...
Man kan indvende, at det er uærligt og i så fald har vi et alvorligt med integriteten, vores vigtigste livsværktøj, men det er vel ikke uærligt at gå efter det, du kan og det, du ved, du hurtigt kan lære?
Det hedder jo ikke bare "Fake it" - det hedder også "till you make it..." Der er en klar intention om, at det skal være ægte og værdifuldt...
Jeg satser på min gode vens råd og går efter det helt særlige, jeg kan...
Published with Blogger-droid v1.7.4
Abonner på:
Opslag (Atom)